Den store guide til klitoris og underlivet. Billede af blodappelsin

Den store guide til klitoris - hvad, hvor og hvordan?

Skeden er et forunderligt og fantastisk kønsorgan, og der er virkelig mulighed for sensationelle oplevelser, hvis man ved, hvad der er op og ned. Læs med når vi guider til vulvaen og skedens anatomi.

Hvad er klitoris?

Den nok mest omdiskuterede del af vulva er klitoris. Sandheden er, at penis og klitoris har enormt meget tilfælles. Faktisk er de uadskillelige i de første uger af fostertilstanden. I fostertilstanden er klitoris en lille dut, som enten vil udvikle sig til en penis eller forblive klitoris, alt efter hvilket biologisk køn man bliver født med. Det er også vigtigt at skelne mellem klitorishovedet og klitorisskaftet, da klitoris består af både en synlig og ikke-synlig del - men mere om det senere. Klitoris er altså en lille tap, som er til for at person med en vulva kan opnå en stor nydelse og orgasme ved sex med en partner såvel som ved onani.

Fordi de starter som det samme organ, er det ikke kun penis, der bliver større, når man bliver seksuelt ophidset. Klitoris kan også hæve op, dog i meget mindre grad end penis. Det er måske også derfor, at stimulering af penishoved og klitoris kan minde så meget om hinanden forstået på den måde, at det kan være enormt dejligt, men nogle gange også være alt for følsomt til det faktisk er rart. Både penishovedet og klitoris har nemlig virkelig mange nerveender. Klitoris er dog mest sensitiv, da den har dobbelt så mange som penishovedet - hele 8000! 

 

Hvordan ser klitoris ud?

Klitorishovedet bliver nogle gange sammenlignet med en lille ært, men den kan sagtens være både mindre eller større. Der er ikke nogen "rigtig" størrelse, når det kommer til klitorishovedet, så du kan altså ikke have en for stor klitoris eller en for lille. Nogle gange er klitorishovedet dækket af et lille lag hud, som man kan trække tilbage, og andre gange sidder den frit fremme.

Den synlige den af klitoris er dog bare klitorishovedet. Klitoris har nemlig to "arme", som man kan kalde klitorisskaftet, der ligger bag huden rundt om skedeåbningen og nogle gange strækker sig ind i bækkenet. Du kan stimulere disse arme ved at glide dine fingre over huden omkring skedeåbningen og de ydre kønslæber, gerne med lidt glidecreme. Nogle forskere mener, at bagsiden af klitoris er, hvad vi kalder G-punktet - men mere om det senere.     

 

Hvor finder man klitoris?

Den synlige del af klitoris sidder øverst i vulva, der hvor de indre kønslæber mødes. Du kan finde klitorishovedet ved at udforske området, hvor de indre kønslæber mødes. Hvis du finder en lille dut, der er sensitiv og nydelsesfuld at røre ved, har du fundet klitorishovedet! Klitoris er dog også andet en den lille dut. Den "usynlige" del af klitoris er klitorisskaftet, som findes på indersiden i skeden og deler sig i to "ben" på siden af skeden. Du vil opleve, at din klitoris vil svulme op, når du bliver ophidset hvilket skyldes, at en klitoris er bygget op af svulmelegemener, som kan udvide sig - ligesom for en penis. Det kan derfor være nemmere at finde klitoris, når du er opstemt. Ønsker du at opnå en klitorisorgasme, kan du vælge at bruge sexlegetøj. Hos Peech har vi et stort udvalg af klitorisvibratorer, som du kan bruge alene til onani eller sammen med din(e) partner(e). Vores klitorisstimulator er et af de meget populære sexlegetøj til at opnå en klitoris orgasme. 
 

Vulvaen og skedens anatomi

God sex handler først og fremmest om at blive klogere på sin egen, men også eventuelle partneres kroppe. Selvom vi hver især har forskellige præferencer, så skader det ikke at opfriske sin viden, og måske lære noget nyt. Nogle mener også, at de allerede ved alt, hvad de har behov for at vide om egen krop. Her vil vi dog slå et slag for åbenhed og nysgerrighed.

Først om fremmest kan vi definere, hvad forskellen på vulvaen og skeden er. Vulvaen er den ydre del af kønsorganerne, altså kønslæberne, klitoris og mellemkødet. Skeden er den indre del af kønsorganerne, og kan beskrives som et rør, der leder op til livmoderhalsen. 

 

Kønsbenet

Nu kan vi så starte øverst oppe. Hvis du mærker rundt og finder en hård knogle i toppen af vulva, der hvor kønsbehåringen starter, så har du fundet kønsbenet. Kønsbenet har et led på midten, hvilket ikke rigtig kan mærkes. Men dette led er dog essentielt, idet det tillader bækkenet at udvide sig under graviditet. Den fedtrige hud med kønsbehåring der sidder over kønsbenet, kaldes mons pubis. Mons pubis kaldes også Venusbjerget.

 

Kønslæber

Når man bevæger sig længere ned, kommer man til klitoris og to sæt "hudflapper", som kaldes kønslæber. Man skelner mellem de indre og de ydre kønslæber, der også henholdsvist kaldes de små og de store kønslæber.

Men navnet "små" og "store" kan være misvisende, da mange har indre kønslæber (altså dem, der kaldes de små kønslæber) som faktisk er større end de ydre. Mange personers indre kønslæber er længere end de ydre, hvilket betyder, at man kan se dem, selv hvis personen står oprejst - og det er helt normalt.  Vi bruger derfor udtrykket "indre" og "ydre" kønslæber. 

De ydre kønslæber sidder udenpå og er dækket af almindelig hud med hår på. De indre kønslæber er derimod dækket af slimhinder, og ser derfor lidt anderledes ud end de ydre. De er ofte lidt rynkede og mørkere end de ydre kønslæber.

 

Hvordan passer man på de indre kønslæber? 

Ordet "slimhinder" kan lyde lidt teknisk og uforståeligt. Men slimhinder er bare udtrykket for den slags væv, man finder på indersiden af kroppen - vi har eksempelvis også slimhinder i munden.

Slimhinderne er sarte, og man skal som udgangspunkt være forsigtig med stramme bukser, trusser eller trusseindlæg, som kan sidde og irritere. Hvis man vil pleje sine slimhinder, kan man før bad smøre dem med en naturlig olie uden tilsætningsstoffer, såsom ren kokos- eller mandelolie. I badet kan man vaske dem blidt, og som udgangspunkt kun bruge en intimsæbe hver anden eller tredje vask. Hvis du renser de ydre kønsorganer for ofte, risikerer du at forstyrre den naturlige pH-værdi. Det kan give kløe, svie og også give ubalance i skeden. 

 

Urinvejsåbningen

Under klitorishovedet på indersiden af de indre kønslæber sidder urinvejsåbningen. Den er ikke særligt synlig, så den kan godt være lidt svær at finde, med mindre du tisser. Ved penetration kan åbningen blive udsat for en del friktion og berøring, og der kan også samle sig bakterier. Derfor er det altid en god idé at gå ud at tisse, efter man har haft sex, for at undgå bakterielle infektioner, så som blærebetændelse.

 

Skeden

Lige under urinvejsåbningen og imellem de indre kønslæber sidder indgangen til skeden. Jo mere tændt man bliver, desto mere fugtig bliver skeden, og penetration bliver både lettere og mere behageligt. Penetration skal aldrig gøre ondt, og hvis det gør, kan det ofte skyldes manglede fugt. Nogle har sværere ved at blive våd end andre, hvilket kan skyldes mange ting. Nervøsitet, hormonelle forandringer, stress eller visse former for medicin kan være forklaringer. Her kan hjælpemidler som fx glidecreme være en fordel.

Skeden er ca. 8-12 cm dyb, og væggene inde i skeden består af muskler, som under orgasme kan trække sig sammen. Væggene er beklædt med slimhinder, som beskytter og fugter skeden. 

 

G-punktet

Så kom det store øjeblik, hvor vi skal se nærmere på det næste populære hit: G-punktet. Der er desværre ikke lavet megen forskning i G-punktet, så det kan være svært at give en meget dybdegående, faglig vejledning. Alligevel er der mange, der sværger til at området er en kilde til store nydelse. Mange siger typisk, at punktet sidder ca. 2-5 centimeter oppe i skeden ud mod kønsbenet. Det kan du læse meget mere om i vores guide til hvordan man finder G-punktet. På grund af denne placering, er der derfor mange der mener, at G-punktet faktisk er bagsiden af klitoris. 

For nogle er det nydelsesfuldt at stimulere punktet, og for andre gør det ikke det store. Når alt kommer til alt, handler det om seksuel nydelse. Derfor appellerer vi til at i lytter til jer selv og til jeres partnere, og udforsker kroppen hvis det føles dejligt, så du/i kan få den bedste oplevelse.

Hvis du vil se sexlegetøj til at udforske G-punktet, kan du se vores udvalg af G-punkt vibratorer her.

 

Bækkenbunden

Alle de muskler der er helt fra kønsbenet til halebenet, den nederste del af rygsøjlen, kalder vi for bækkenbunden. Bækkenbunden omfatter derfor også de indre kønsorganer, og det er derfor vigtigt at have en stærk bækkenbund, hvis man vil støtte sit kønsorgan bedst muligt. Med en stærk bækkenbund får man desuden bedre kontrol over helt basale kropslige funktioner, som hvornår man tisser eller slipper en vind.

Med stærke muskler i bækkenbunden, kan man også opleve kraftigere og længere orgasmer. Du kan læse meget mere om hvordan du træner bækkenbunden, i vores guide til bækkenbundstræning her.

Læs også: Vores guide til forskellige typer af orgasmer.

Værd at vide om klitoris

Kroppen har mange erogene og sensitive zoner, som kan give anledning til stor kropslig og sjælelig nydelse. Selve orgasmen er egentlig ikke det vildeste – det er hele optakten til den, som er vigtig. Det er også derfor, at techno som musikgenre (med alle dens undergenrer inden for elektronisk musik) har været så populær gennem årene. Techno handler om opbygning til klimaks, sådan at når droppet faktisk kommer, er det så meget mere tilfredsstillende. Du har måske også hørt om, at det er rejsen og ikke destinationen, som er vigtig?

Prøv dig frem, vær ikke bange for at spørge, vær åben og nysgerrig, find ud af hvad du selv kan lide og del det med din(e) partner(e) – så lover vi, at sex kan meget mere end blot at være en hurtig vej til orgasme.

God fornøjelse!

 

Læs også: Peech guide til vakuum vibratorer

Læs også: Tænk hvis sexlegetøj var så smukt at det kunne stå i vindueskarmen

Læs også: Vores store guide til analsex