9 tips til at give et handjob
Handjobs kan man enten gøre på sig selv eller på sin(e) partner(e). Mange refererer til handjobs som at spille pik, have håndsex eller at rive den af. Men hvordan giver man et handjob, og hvad er gode teknikker? Læs med i vores ni råd her
Hvad er et handjob?
Et handjob er, når man bruger sine hænder til at stimulere penis. Man kan godt være tilbøjelig til at tænke, at et handjob er mindre interessant for ens partner(e) end oralsex – særligt fordi håndsex ofte vil være den måde ens partner(e) har sex med sig selv.
Nogle kan føle, at de ikke kan gøre det lige så godt som ens partner selv kan, og kaster sig derfor ikke ud i at give et handjob. At modtage et handjob fra en anden er dog en helt anderledes oplevelse. Du kan drage fordel af den viden din(e) partner(e) har om sig selv, og bede dem fortælle dig, hvordan de bedst kan lide at modtage et handjob. Vi har samlet ti tips og tricks til at komme i gang med håndarbejdet.
Hvordan giver man et handjob?
1. Brug begge hænder
Når man giver et handjob bruger man oftest den ene hånd til at køre op og ned ad skaftet på penis. Du kan bruge den anden hånd også – enten ved at bruge begge hænder på skaftet, eller ved at stimulere andre erogene zoner imens. Du kan eksempelvis prøve at massere mellemkødet,prostata gennem anus, pungen, inderlårene eller noget helt femte. Prøv dig frem, og spørg din partner, hvad der føles dejligt for dem.
2. Lube it up
Du kan sagtens spille den af på din(e) partner(e) uden at tilføje smørelse – men friktionen kan føles ubehagelig. Du kan derfor med fordel tilføre glidecreme eller spyt, når du giver et handjob – så glider det hele lidt nemmere.
3. Start blidt ud
Ikke alle kan lide de samme former for stimuli – heldigvis! Man kan altid skrue op for intensiteten, så start hellere blidt ud og byg på undervejs. Det kan være spændende at gå på opdagelse, og identificere forskellige områder, hvor din partner godt kan lide at blive rørt. På den måde udvider du dine muligheder for, hvor mange forskellige måder du kan sammensætte stimuli på.
4. Fokuser på penisstrengen
Penisstrengen og området omkring er ofte et særligt dejligt sted at blive stimuleret. Prøv at lægge et ekstra pres i området, mens du bevæger din hånd op og ned ad skaftet. Du kan også prøve at putte noget spyt på din tommelfinger og stimulere fokuseret i området ved at køre op og ned eller i cirkler. Når din hånd når til penishovedet, kan du også lave et twist med dit håndled, så stimuleringen af penisstrengen forlænges.
5. Prøv edging
For virkelig at undersøge, hvor dejlig håndsex kan være, kan I prøve at give jer i kast med edging. Kort og godt handler det om, at gentangende at stimulere enten sig selv eller sin(e) partner(e) til de næsten opnår orgasme. Det kan være en sjov udfordring at en partner kun gennem håndsex. I kan også gøre det ekstra spicy ved at inkorporere fiksering eller et blindfold.
6. Klem om roden og/eller pungen
Ved at presse relativt hårdt om roden på penis, pungen eller begge dele, kan du øge følsomheden. Klem rundt om med to fingre – ikke hele hånden, og brug din anden hånd til at køre op og ned ad skaftet. Du kan også prøve at time det, så du presser idet din partner kommer. Det kan gøre, at din partners orgasme opleves mere intens, eller at de kan opnå flere orgasmer i streg. At blive klemt om roden og/eller pungen er bestemt ikke for alle, så start blidt ud og mærk jer frem.
7. Brug sexlegetøj til penis
Foruden din hånd, kan I også bruge en penisring til at holde presset om roden og/eller pungen. Har I lyst til at prøve med vibration, kan denne vibrerende stroker med fordel bruges – tilfør noget glidecreme, og lad din partner opleve en (måske) ny form for stimuli under et handjob. Der findes også penissleves; de har en blød og masserende tekstur, og skaber et vakuum, der kan minde om et blowjob.
Se også vores øvrige sexlegetøj til penis.
8. Afprøv nye stillinger
Et handjob forbindes ofte med at modtageren ligger ned mens personen, der giver håndsex sidder ved siden af eller ovenpå. Man kan med fordel tænke kreativt og afprøve nye stillinger, når man giver et handjob. Prøv eksempelvis at bede din partner stå op, og placer dig bag dem, mens du river dem af. Du kan også sætte dig oven på deres bryst med din ryg mod deres ansigt, så de ikke kan se, hvad der foregår.
9. Kommunikér undervejs
Vær opmærksom på din partners reaktioner, når du giver dem et handjob. Find ud af, hvordan du gør det allerdejligst for dem. Ud over, at du kan aflæse deres ansigtsudtryk og kropssprog, kan du også kommunikere verbalt med dem. Spørg dem, hvordan de godt kan lide det. Det kan være svært at beskrive, hvornår noget føles dejligt, og du kan med fordel stille dem mere konkrete spørgsmål.
Spørg dem undervejs om du skal gøre det hurtigere, langsommere, blidere eller hårdere. Du kan også prøve at bede din partner om at de fører dine hænder derhen, hvor det føles bedst for dem.
Det kan være en god idé at starte kommunikationen enten før eller helt i begyndelsen af akten. Der er risiko for, at det kan blive sværere at guide sin partner, hvis man bliver bange for, at det kan tolkes som kritik.
Læs også: Tips til vibratorer til penis
Læs også: Guide til onani for personer med penis