Sexstillinger til at stimulere G-punktet og klitoris
Klitoris og G-punktet kan være vejen til intense orgasmer, men hvordan kommer du i gang med partner(e)? I denne guide får du råd til stillinger, hvor du kan ramme og stimulere G-punktet og klitoris.
Sex behøver ikke at involvere penetration
Denne guide er primært henvendt til queer personer med vulva, men stillingerne og rådene kan sagtens bruges af personer med vulva af alle seksualiteter. Sex behøver ikke nødvendigvis at være penetration, så i denne guide kan du få råd til både penetrerende og ikke-penetrerende metoder, der stimulerer G-punkt og klitoris.
Mange forbinder desuden stimulering af G-punktet med penetration, men det er ikke den eneste vej! Det kræver dog en lille anatomi lektion først:
Den synlige og ikke-synlige klitoris
Måske har du allerede læst vores komplette guide til klitoris, eller måske skal du lige have en hurtig genopfrisker. Klitoris er den lille dut, der sidder i området hvor de indre kønslæber mødes. For nogle er klitoris dækket af en lille hætte af hud, mens den for andre er helt blottet - begge dele er helt normalt. Men klitoris er faktisk større end den synlige dut - den har arme, som strækker sig langt ind i bækkenet. Det er disse arme, nogle mener er G-punktet. I denne teori er G-punktet altså ikke et specifikt punkt, men et større område.
Andre mener at G-punktet faktisk er personer med vulvas prostata, som ellers er en kirtel, kun personer med penis har. Denne teori bygger på, at når en person med vulva oplever en sprøjteorgasme, udskilles en væske der indeholder et prostataspecifikt antigen - det fører så til lighedstegnet mellem prostata og G-punktet, der i denne teori altså er et specifikt lille punkt. Dette bliver også understøttet af, at nogle personer med vulva beskriver deres G-punkt som et lille ru punkt, næsten som en valnød, som de kan mærke med fingrene. Andre har dog ikke, eller kan ikke finde, dette punkt.
Så om G-punktet er et specifikt punkt eller et større område, er der ikke enighed om, eller nok forskning til at understøtte. Det bedste i kan gøre, er at prøve jer frem og mærke, hvad der føles bedst for dig/jer. Alle kroppe er forskellige, og opfatter berøring og stimulering forskelligt. Det heldige er også, at uanset om man ser G-punktet som et punkt eller et større område, kan det stadig rammes og stimuleres udefra. Dette kan gøres ved at presse ned et sted mellem navlen og kønsbenet, samtidig med at du stimulerer på anden vis, fx med hænderne eller et sexlegetøj. Hvis du mærker rundt på venusbjerget, som er området over kønslæberne, er der en hård knogle. Dette er kønsbenet, og lige over det, altså i retningen mod navlen, skal du trykke ned.
Det er ikke altid det samme sted der skal trykkes på, så måske skal i lige prøve jer frem, indtil i finder et punkt, hvor presset føles (rigtig) godt. Vær også opmærksom på at man her presser på blæren, som så presser videre ind på G-punktet - sørg derfor for lige at tisse af.
Grinding
Der findes flere forskellige stillinger, hvor grinding og klitoris er i fokus. I kan prøve den klassiske missionær, men i queer version. Her kan den ene part ligge fladt på ryggen med det ene ben bøjet, så den øverste part kan grinde nemmere.
I kan også prøve en variation af "saksen", hvor i sætter jer på knæ, og så sætter jer lidt på tværs på hinandens lår. På denne måde kan i så grinde på hinandens lår, og derved stimulere både klitoris og vulva. Denne stilling, og grinding generelt, bliver lige lidt dejligere med lidt glidecreme, hvor vi anbefaler at bruge en god og ikke-klistret slags.
Saksen er en gammel klassiker, og er både udskældt og elsket. Saksen har fået en lidt mystisk status, hvor nogle mener, at det er den eneste måde to personer med vulva kan have sex, mens andre mener at det absolut ikke er noget, queer personer faktisk gør i virkeligheden - kun i porno. I en undersøgelse svarede 40.7% dog, at "saksen" var en fast del af deres sexliv, så der må være noget om snakken. Men hvordan gør man? Nogle gør det ved at den ene ligger på siden med det ene ben løftet, og den anden så holder om benet og grinder. Det vigtigste at huske er glidecremen, og at der ikke findes et saksepoliti - jeres saks kan se ud, lige som i vil have den.
69
I 69-stillingen kan i både give og modtage stimulering af klitoris på samme tid. Stillingen kan laves enten ved at den ene part ligger fladt med den anden ovenpå, eller i kan begge ligge på siden - det er helt op til jer. Brug tungen eller fingrene til at slikke, kysse, massere, lige hvad i har lyst til, både udenpå eller indvendigt.
I kan også med fordel bruge en stimulerende klitoris gel, der føles pirrende og ophidsende. Ved at øge blodomløbet i området, bliver klitoris også mere sensitiv, hvilket nemmere kan føre til en orgasme.
On top
Selvom G-punktet kan stimuleres udvendigt ved at trykke på området omkring kønsbenet, er penetration også en ret effektiv metode. G-punktet- eller området, afhængig af hvordan du lige ser det, sidder cirka 2-5 centimeter inde i skeden, ud mod kønsbenet. Du kan derfor stimulere punktet ved at lave en lille krog med fingeren (eller fingrene), eller bruge en kurvet dildo i et harness.
En strap on kan også være særligt brugbar til at stimulere G punktet. Har strap on dildoen en kurvet top, vil den være perfekt til ramme G-punktet. Leder du efter et mere klassisk alternativ, er denne let kurvede dildo et godt bud. Hvis i bruger et harness, er det oplagte at prøve en Bumpher. Bumpher er en blød silikonepude, der kan stimulere den, der har harnesset på. Bare tilføj lidt vandbaseret glidecreme og nyd den dejlige grinding på Bumphers to forhøjninger.
Se vores store udvalg af G-punkt vibratorer, som er lavet til at stimulere G-punktet indvendigt ved penetration.
Stilingen hvor man sidder ovenpå sin partner, er ideel til både klitoris og G-punkt stimulering. Med dildoen kan man stimulere G-punktet, mens der er fri adgang til klitoris, som du, din partner eller et sexlegetøj kan stimulere. Til stimulering af G-punktet kan du tage et kig i vores store udvalg af dildoer.
Husk nu, at der er ingen facitliste til, hvordan man skal have sex, eller at sex nødvendigvis skal ende i en orgasme. Sex er hvad i gør det til, og det er okay at eksperimentere, prøve sig frem og grine lidt, indtil man finder den helt rigtige form for nydelse.
Vil du lære hvordan du kan blive bedre til at kommunikere under sex? Læs vores guide her.
Vil du lære mere om G-punktet og hvordan du kan finde det? Læs mere i vores guide her.
Kilder:
Mollaioli, Daniele & Sansone, Andrea & Colonnello, Elena & Limoncin, Erika & Ciocca, Giacomo & Vignozzi, Linda & Jannini, Emmanuele. (2021). Do We Still Believe There Is a G-spot?. Current Sexual Health Reports.