Hvilken dildo skal jeg vælge?
Der findes mange slags dildoer, men hvilken er den rigtige for dig? Læs med i vores guide her og find ud af hvordan du vælger den helt perfekte
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Der er tre ting, der gør sig gældende, når du skal vælge dildo: materiale, form og størrelse.
Din dildo skal være lavet af et materiale, som du kan lide følelsen af og er tryg ved. Det enkelte materiale kan også have unikke egenskaber som fx at kunne varmes op eller køles ned. Dildoer varierer meget i form. Nogle er helt glatte, nogle er kurvede og andre har mønstre som fx riller og knopper. Sidst men ikke mindst er størrelsen selvfølgelig vigtig for, hvordan oplevelsen vil være.
Materiale
De fleste dildoer er lavet af silikone eller glas, men der er faktisk også mulighed for at vælge nogle mere spændende materialer som fx sten eller krystal. En silikonedildo er fleksibel og føles rar, hvilket gør den nem at bruge. Det er et godt materiale, fordi det hurtigt tilpasser sig kroppens temperatur. Hvis du gerne vil starte blødt ud, så er silikone et godt valg.
Du bør vælge en i glas eller metal, hvis du er ude efter en mere intens stimulation. Fordi materialet ikke giver sig, kan du gå efter et mere præcist mål og ramme rigtigt hver gang. Glas og metal har også den fordel, at de kan opvarmes eller køles ned. Man kan lægge en den i varmt eller koldt vand inden brug for en helt anderledes og pirrende følelse.
En dildo i krystal eller sten vil bestemt skille sig ud fra mængden, og der er god grund til gerne at ville det. Krystal er helt naturlig og fri for skadelige kemikalier. Dildoer som disse ser også enormt flotte ud, og derfor er de også alsidige på en helt anden måde. De er fx gode til at give massage til hele kroppen, og de vil ofte passe ind i stuens dekor, uden at dine gæster ville tænke videre over det.
Form
Måske har du lyst til at en helt standard dildo, som har en snorlige form. Dette kan være godt, hvis man er til helt simpel stimulering. Det kan også være godt at vælge en dildo uden buer og kurver, hvis man skal bruge den til analsex. En dildo med en buet form er ideel til at stimulere G-punktet, så derfor er dette en del af designet i mange dildoer.
De kan også have riller, knopper, være nubret m.m. Ja der er rigtig mange ord til at beskrive dem, og det kan være svært at bestemme sig. Hvis det er første gang, så kan du med fordel vælge en glat dildo, så du kan vænne dig til følelsen. Er du eventyrlysten så står der intet i vejen for at vælge en med mere interessante former.
Nogle dildoer har udtrækningshåndtag eller et greb for enden, som gør den nemmere at håndtere. Dette kan være en fordel, hvis du gerne vil have fleksibiliteten til at få den til at ramme præcis der, hvor du vil. Samtidig har du på denne måde altid godt styr på den, så den ikke smutter fra dig, hvis bølgerne pludselig går højt.
I virkeligheden er der ikke noget forkert valg. Man kan hurtigt overtænke det og komme til at vælge noget, som man ikke ville have. Ligesom man kan vælge på baggrund af en forventning om en bestemt følelse, så kan man også bruge sit æstetiske øje. Hvis synet af den tiltrækker dig, så er der også større chance for, at du vil nyde at bruge den.
Størrelse
Det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger en størrelse, som passer til dig. Er du nybegynder så tag gerne en mindre dildo. Husk både at overveje omkredsen og længden på den. Nogle dildoer er designet til give intens G-punktsstimulation uden at være særlig lange, mens andre kan give fornemmelsen af at støde helt i bund. Hvis du godt kan lide følelsen af at blive fyldt ud så vælg en med en større omkreds.At vibrere eller ikke at vibrere
Dildoer i glas og sten kan selvsagt ikke lades op, men mange varianter er ikke kun dildoer – de er også vibratorer. Som udgangspunkt er dette en helt anden boldgade, hvis man blot er ude efter en dildo. Det kan dog være brugbart og dejligt, at vælge en der også kan vibrere.
Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at vælge med sit instinkt. Hvis du ser på en dildo, der bare føles rigtig, så vil den ofte kunne tilfredsstille dine behov. Lyt dig selv og gå efter noget som du vil sætte pris på. Den har potentialet til at blive din ven for livet.
Læs også: Den komplette guide til vibratorer