Binder tape guide for transmaskuline, og hvordan man tager det af

Sådan fjerner du binder tape

Binder tape er effektivt til brystbinding, men hvordan tager du det nemmest af uden at blive nevet og frustreret? Læs med i guiden her og få gode råd

Sådan tager du binder tape af:

Binder tape er vandtæt, og kan derfor ikke fjernes med hjælp af vand alene. Binder tape SKAL derfor fjernes med hjælp af olie. Da tapen sidder rigtig godt fast på huden, skal du være forsigtig når du fjerner det, ellers kan du skade din hud og få tydelige sår og mærker. Dette kan sagtens undgås, hvis bare du sørger for at tage dig god tid, og følge de næste råd: 

  • Start med at påføre olie på tapen (kokosolie fungerer rigtig godt og er billigt). Evt gør det mens du er i et varmt bad.

  • Massér olien ind i tapen, og start fra en ende af
    .
  • Du skal ikke rive binder tapen af hurtigt som et plaster! Det hjælper ikke, og gør meget ondt. Gør det langsomt. 

  • Det kan hjælpe at fjerne det i samme retning, som du satte det på (at starte indefra solar plexus og ud).

  • Påfør mere olie undervejs. Det hjælper at påføre olien “under” tapen imens du tager det af. 

  • Gentag indtil alt tapen er væk. Vask limen af så godt du kan. Den kan sidde rigtigt godt fast. En bodyscrub eller en badesvamp kan hjælpe.

  • Påfør olie eller creme til dit bryst efter. 
 

Generelle tips til at bruge binder tape:

  • Lav et nipple cover før du tager tapen på, da huden på og omkring brystvorten oftest er mere sensitiv. Dette kan evt. laves ud af plaster, som sættes over brystvorten i et kryds.

  • Binding tape er sikkert at sove i, men det anbefales at have MINDST to hvilenætter om ugen uden tape. Mærk efter i din krop om du skal bruge mere end to nætter.

  • Sørg for at påføre olie på dine hviledage (fx mandel eller kokosolie), eller fugtighedscreme på huden hvor du har brugt tapen. Vær opmærksom på at fugtighedscreme med parfume kan irritere din hud endnu mere, da huden på dit bryst kan godt være ekstra sensitiv efter brug. Husk at tage dig godt af dit bryst og din krop, når du har hviledag. 

Mvh Snorre (han/ham - de/dem)